Abstraktioner har altid fascineret mig. Jeg drages af dynamikken ved det ekspressive udtryk, farverne, formerne og de store strøg. Når pensler, spartler og redskaber danser over lærredet og energien springer ud af kroppen og op på lærredet.
Det abstrakte udtryk fungerer bedst, når der er harmoni i farver og kontraster i valør, strøg og former. Jeg arbejder ofte med abstrakte landskaber i stærke kompositioner med motiver inspireret af naturen.